Tur til Middelgrundsfortet d. 7/9-2010
Vi tog med bus, med sædvanlig opsamling, til Langelinie ved statuen af isbjørnen.
Herfra afsejlede vi med båden kl. 10 til Middelgrundsfortet. Det blæste pænt men turen er ikke så lang og solen skinnede mellem skyerne. På fortet blev vi modtaget af vores guide, Bo, der tog os på en tur rundt på den kunstige ø, der udgør grunden for fortet og op på de forskellige bastioner. Der var en utrolig flot udsigt langt op ad Øresund. Derefter gik vi ind i et stykke af fortets ca. 6 km gange, Vi så minestation, et 36 pers. Mandskabsrum, lidt af kommandantboligen og et par af de nyindettede hotelværelser.
Derefter spiste vi frokost – der var både levende lys og varmekanoner, fordi der var køligt bag fortets tykke, bombebestandige mure. Da vi havde sunget et par sange fra vores sanghæfte – Tordenskjolds vise selvfølgelig – gik vi på egen hånd rundt eller fandt et solfyldt sted i læ. Da båden sejlede derfra, sendte Bo os af med en salut fra en lille kanon. Vel i land på Sjælland tog vi selv hjem efter egen lyst og initiativ. D.v.s. nogle måtte lige shoppe lidt, gå en bytur m.v.
![]() | ![]() | |
![]() | ![]() | |
![]() | ![]() |








