Når du forlader et job
Dit job kan blive afsluttet på forskellige måder. Det er vigtigt, du ved, hvordan du er stillet, hvis arbejdsgiveren vil opsige dig.
Hvis du ønsker det, kan du sige dit job op. Men spørg os, før du gør det, det er nemlig vigtigt, at du kender konsekvenserne af din opsigelse. Hvis du er tjenestemand, kan tidspunktet for din fratræden være afgørende for, hvor stor pensionen bliver resten af livet. Hvis du vil sige op, fordi du er syg, er det ekstra vigtigt at have os som rådgiver.
Dit job kan også blive afsluttet, fordi din arbejdsgiver vil det. Det kan f.eks. være på grund af sygdom, på grund af arbejdsmangel, fordi din chef ikke mener, du er god nok til dit arbejde, eller fordi der er nogle regler, du ikke har overholdt.
Hvis din arbejdsgiver vil fyre dig, er der både frister og procedurer, som skal overholdes. Kontakt straks Roskilde Lærerforening, så snart du føler dit job truet.
Roskilde Lærerforening hjælper dig, når truslen hænger over dit hoved. Selv om vi ikke kan forhindre, at du bliver afskediget, kan vi være dig til nytte alligevel. Klik videre til den eller de sider, der passer bedst til din situation.



