Tillidsrepræsentant
Søren Mortensen
Tlf.: 4631 4411
soeren.mortensen13@skolekom.dk
Arbejdsmiljørepræsentant
Flemming Arnmark
mail@arnmark.dk
Sct. Jørgens Skole er en 3-sporet skole med ca. 600 elever og 45 lærere. Skolen ligger i den vestlige del af Roskilde, med et skoledistrikt bestående af et stort parcelhuskvarter samt almennyttige boliger. Lærerne arbejder i årgangsteam, hvor vi netop er startet op på at implementere LP-modellen i vores teamarbejde.
”SFO Sct. Jørgen” er skolens fritidsordning med et pædagogisk fritidstilbud til børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. SFO Sct. Jørgen er netop blevet certificeret som Danmarks første idræts-SFO.
Herunder følger et uddrag fra skolens hjemmeside, som beskriver skolen værdier:
Sct. Jørgens Skole er en demokratisk og udviklingsorienteret folkeskole, der i samarbejde mellem personale, elever og forældre bygger sin hverdag i såvel undervisning som i SFO på værdier inden for 3 overordnede områder:
- Det fælles handler om, at vi med engagement og indbyrdes respekt fremmer det sociale liv og samarbejdet i undervisningen på årgangen og på klassen samt i SFO’en.
- Det personlige tager udgangspunkt i, at alle elever udvikler selvværd, og at de fastholder deres nysgerrighed og virkelyst.
- Det faglige lægger vægt på, at hver eneste elev i tryghed og med glæde udvikler sig fagligt, søger nye udfordringer og udnytter egne evner.
Disse værdier er hinandens forudsætninger, og ingen af dem kan stå alene. Samtidig er selve skoletiden en værdi i sig selv. Skolen er en vigtig del af barnets liv, og vi skal skabe grundlaget for et godt voksenliv.
Du kan læse meget mere om skolen på vores hjemmeside.





